"Folkenes Konference om Klimaforandringer og Moder Jords Rettigheder" - Cochabamba

Vi er journalister. Det indtryk forsoeger vi ihvertfald at give, mens vi staar i stoevede sko, og toej haardt proevet af rejsestrabadser. Et oejeblik er vi traadt ud af den spraglede, farverige mangfoldighed af oprindelige folkegrupper, sociale bevaegelser, organisationer, hipper og droemmere, og folk som kaemper for deres sag med kreative initiativer og happenings og deres sprudlende tilstedevaerelser. Vi er inde i det koeligt tempererede hotel Regina, og er ifaerd med at blive sprunget over af et amerikansk tv-hold. Det gaelder virkeligt om at holde sig til, hvis man vil have et interview med Bolivias chefforhandler fra COP15, Angélica Navarro. Hun har lige vaeret til en af det alternative klimatopmoedes aabne paneldebatter og er eftertragtet blandt de internationale mediers rullende videokameraer og monstroese lydoptagere. Og saa altsaa af Moe og mig. Et par danske hoejskole elever.
Det betaler sig dog tydeligvis at vaere lidt over den bolivianske gennemsnitshoejde, og da Señora Navarro kaster et blik i vores retning forklarer vi hurtigt, at vi er fra Koebenhavn, og meget gerne vil stille hende et par spoergsmaal, saa vi kan skrive nogle fornuftige artikler til de danske medier.
Tyve minutter (og for Angélicas vedkommende 3 interviews) senere bliver vi hevet backstage, hvor hun fem minutter senere skal live paa tv.
Diktafonen hives frem, og som svar paa vores rablende spoergsmaal sammenligner hun bl.a. Bolivias rolle under COP15 med demonstranternes. Totalt ekskluderet. Kontrasten til Cochabamba er slaaende. Her er gud og hvermand velkomne til at give deres besyv med, og det understreges kun af, at en flok chillede hoejskoleelever kort efter det omtalte interview inviteres til middag af praesidenten, Evo Morales.