Vi holder jer informeret!
Ditte, Sofie, Nicoline og Kristian
tirsdag den 30. marts 2010
Så er det i morgen ...
.. at vi krydser Atlanten og lander på kontinetet Sydamerika i landet, vi så længe har glædet os til - Bolivia ! Glæd dig til at følge med her på bloggen .
De fire afstikkere
På vores profilbeskrivelse står der ganske rigtigt, at vi på dette VB-hold, der skal spendere hele vores april måned i Bolivia, er 22 elever. Med det skulle man jo forvente at hele elevgruppen skulle mases ind i samme jumbojet på martsmånedens sidste dag; men nej. I dag, tirsdag d. 30/3, begiver fire afstikkere (tre elever og en lærer) sig afsted til Bolivia en dag før alle andre.
Kvarteten forlader Krogerup idag kl. 16.30, flyet afgår 20.10 og vi kan med ro i sindet sætte os derind, velvidende, at det ikke er strejkeramte British Airways vi rejser med. Efter en - forhåbentlig - stille og rolig 2-timers tur med SAS, lander vi Paris de Gaulle lufthavnen, hvorefter vi skal finde vores hotel. Det skulle ikke være så svært - på de billeder vi har fundet på nettet ligner det en blanding mellem en gigantisk flyttekasse og et rumskib fra en sær, futuristisk jordfarvet galakse, og afviger radikalt fra den gængse pølsedanskers opfattelse af Paris som kærlighedens by. Men med hotellets top notch beliggenhed i latinerkvarteret og en sitrende rejsefeber i kroppen, skal vi nok få en sjov aften i de parisiske gader.
Hvorom alting er, glæder vi os meget til at komme afsted og endnu mere til igen at blive forsonet med de 19 andre elever i Miami Lufthavn på torsdag.
- af Adam Veng
Kvarteten forlader Krogerup idag kl. 16.30, flyet afgår 20.10 og vi kan med ro i sindet sætte os derind, velvidende, at det ikke er strejkeramte British Airways vi rejser med. Efter en - forhåbentlig - stille og rolig 2-timers tur med SAS, lander vi Paris de Gaulle lufthavnen, hvorefter vi skal finde vores hotel. Det skulle ikke være så svært - på de billeder vi har fundet på nettet ligner det en blanding mellem en gigantisk flyttekasse og et rumskib fra en sær, futuristisk jordfarvet galakse, og afviger radikalt fra den gængse pølsedanskers opfattelse af Paris som kærlighedens by. Men med hotellets top notch beliggenhed i latinerkvarteret og en sitrende rejsefeber i kroppen, skal vi nok få en sjov aften i de parisiske gader.
Hvorom alting er, glæder vi os meget til at komme afsted og endnu mere til igen at blive forsonet med de 19 andre elever i Miami Lufthavn på torsdag.
- af Adam Veng
Countdown: 19 timer og 25 min til afgang!
Programmet er lagt, mor er kysset farvel og tasken er pakket (tøjet er i hvert fald blevet hevet ud af skabet og ligger nu spredt på sengen, det er da altid en start).
Og hvad glæder vi os så mest til på turen?
Vi glæder os til mødet med nye, fremmede mennesker. Både politiske personligheder, teatergruppen Teatro Trono og familier i El Alto. Vores multifarvet program byder heldigvis på alverdens oplevelser.
Men først og fremmest glæder vi os nok mest til at komme afsted og sætte fødderne på boliviansk jord. At vi får en fantastisk måned kan der ikke herske nogen tvivl om.
Og hvad glæder vi os så mest til på turen?
Vi glæder os til mødet med nye, fremmede mennesker. Både politiske personligheder, teatergruppen Teatro Trono og familier i El Alto. Vores multifarvet program byder heldigvis på alverdens oplevelser.
Men først og fremmest glæder vi os nok mest til at komme afsted og sætte fødderne på boliviansk jord. At vi får en fantastisk måned kan der ikke herske nogen tvivl om.
Det vi glæder os til ...
Vi er i dag i gang med vores sidste verden brænder timer og fik til opgave at skrive om, hvad vi glæder os mest til på turen og hvorfor.
Det er interessant at se, hvordan vores snarlige afrejse påvirker vores stressniveau, som dermed præger vores tankestrøm og dermed, hvad vi har skrevet ned.
Vi glæder os i høj grad til kontakten med lokalbefolkningen, som forhåbentligt giver os et større indblik i en bolivianers hverdag. Desuden er vi også meget spændte på mødet med de bolvianske studerende og teatergrupper i El Alto.
Men det er ikke kun spænding og glæde, der karakteriserer vores lille tekst. Man hører også om frygten for maveproblemer, højdesyge, køresyge og modtagelsen blandt de lokale. Her ser man, hvordan den sidste pakkepanik har påvirket os - og mest af alt glæder vi os nok til bare at komme afsted og slippe nogle af bekymringerne. Vi glæder os til at se sydamerikas fattigeste land - et land, der er så forskelligt fra lille, trygge Danmark. Vi glæder os til at komme ud i verden og få en fed tur med vores medkrogeruppere!
Hasta luego !
Siri Emilie M. M. & Marie R. N.
Det er interessant at se, hvordan vores snarlige afrejse påvirker vores stressniveau, som dermed præger vores tankestrøm og dermed, hvad vi har skrevet ned.
Vi glæder os i høj grad til kontakten med lokalbefolkningen, som forhåbentligt giver os et større indblik i en bolivianers hverdag. Desuden er vi også meget spændte på mødet med de bolvianske studerende og teatergrupper i El Alto.
Men det er ikke kun spænding og glæde, der karakteriserer vores lille tekst. Man hører også om frygten for maveproblemer, højdesyge, køresyge og modtagelsen blandt de lokale. Her ser man, hvordan den sidste pakkepanik har påvirket os - og mest af alt glæder vi os nok til bare at komme afsted og slippe nogle af bekymringerne. Vi glæder os til at se sydamerikas fattigeste land - et land, der er så forskelligt fra lille, trygge Danmark. Vi glæder os til at komme ud i verden og få en fed tur med vores medkrogeruppere!
Hasta luego !
Siri Emilie M. M. & Marie R. N.
Abonner på:
Opslag (Atom)