søndag den 11. april 2010

Machereti; snobroed, fodbold og vaegmaleri

(Der bliver arbejdet haardt paa at faa vaegmaeleriet faerdigt foer vores afrejse, men det naede vi desvaerre ikke. Men vi er sikre paa at det ser fantastisk ud nu.)

Vi sidder nu i bussen paa vej mod Camiri for igen at moedes med de andre og for en sidste overnatning i byen inden Santa Cruz. Det var en svaer afsked med de unge paa universitetet, som gentagne gange insisterede paa, at vi blev. Isaer efter gaarsdagens udeskejelser med baal, snobroed og lege - anfoert af vores nye bolivianske venner og hoejt humoer.
Foruden survival-kit medbragte vi maling til et faelles vaegmaleri. Entusiasmen var stor, og vi blev hurtigt imponerede over deres kunstneriske evner. Eftersom Unibol er et multikulturelt universitet, indeholdende ni forskellige indianske kulturer, blev motivet fastlagt uden toeven. Da universitetet primaert er oprettet for Guaraní-indianere, blev maleriets centrum Guaraní-helten Apiaguaiki Tupa med de syv resterende kulturers symboler omkring. Samt et symbol lavet af os, som symboliserede multikulturalisme og laerdom.
Desuden boed opholdet ogsaa paa haardt fysisk arbejde i form af ploejning af majsmarker med machetter, hvilket resulterede i bolivianske grin og danske vabler.

Sofie, Anette og Nicoline

Soendagsbillister uden biler

Soendags billister uden biler

Det er paaske soendag og valgdag i La Paz. Regeringen har sat landet paa standby - undtagelsestilstand i positiv forstand. Stemningen synes afslappet og doesig. En art langsomhed i skaerende kontrast til det La, der moedte os ved ankomsten.
Regeringens forbud mod baade alkohol og biler praeger bybilledet, der tager sig soevnigt ud i den tunge varme. Kun det massive millitaer opbud vidner om de presente politiske problemstillinger landet imoedegaar. "Valget i dag er andet skridt mod et nyt Bolivia" udtalte en repraesentant fra partiet Wilka Kuti, der er et subparti i den MAS-struktur, der sidder tungt paa stemmerne i La Paz. Foerste skridt var den konstitution, som MAS fik gennemtrumfet for et par siden. Det skridt der maaske tages i dag, skal sikre indiansk autonomi og videre anerkendelse af det oprindelige folk i kultureel, oekonomisk og politisk forstand.
Disse reformer dikterer med andre ord dratiske forandringer i Bolivias politiske landskab. Reformer der synes langt vaek netop nu:
Vi sidder i solen ved valgstedet Collegie National de Bolivar. Solen spreder lange skygger paa de slidte overflader. Atmosfaeren er saaledes stadig soevndyssende - konglomeratet af en langsom dag i La Paz.
Ditte, Mads, Moe og Kristian